Velkommen til KnowledgeHouse
KnowledgeHouse
KnowledgeHouse er et research-baseret konsulenthus, der yder strategisk rådgivning, bestyrelsesarbejde, konsulentydelser, workshops, træning og foredrag til Top100 private og offentlige danske virksomheder, såvel som små og mellemstore virksomheder.
Kernekompetencerne i KnowledgeHouse er indenfor:
Strategi og forretningsudvikling
Digitalisering & digital transformation
ESG, bæredygtig forretning & grøn omstilling
Innovation & idéudvikling
Forandrings- og transformationsprocesser
Videndeling og videnledelse
Human resource management og social kapital
KnowledgeHouse tilbyder målrettet og strategisk rådgivning, udvikling, kurser, foredrag og workshops til alle typer af organisationer, deres bestyrelser, direktioner, ledere og medarbejdere og på både strategisk, taktisk og operationelt niveau af organisationen.
Alle opgaveløsninger udvikles i tæt samarbejde med kunden og er baseret på best practice og den nyeste forskning. Kurser og foredrag målrettes virksomhedens ønsker og behov, og integrerer modeller og værktøjer med praktiske virksomhedscases og formidles i et sprog, som virksomheden og dens medarbejdere forstår og kan relatere til.
Ved længere transformations- og udviklingsforløb anvender vi 'train-the-trainer' konceptet. Det indbefatter, at alle moduler udvikles og gennemføres af KnowledgeHouse, men inkl. træning af interne konsulenter i virksomheden, så der sikres en kontinuerlig, effektiv og succesfuld implementering og integration også efter rådgivnings-, strategi- og kursusforløbet.
Annabeth Aagaard har bestridet bestyrelsesposter siden 2006, er programleder og hovedunderviser på Aarhus Universitets’ bestyrelsesuddannelser i henholdsvis digital transformation og i grøn omstilling samt i universitetets øvrige bestyrelsesuddannelser.
Hun er aktivt bestyrelsesmedlem i virksomheder, advisory board medlem i Innovationsfonden, o erg repræsentant i fonde/foreninger indenfor strategi og forretningsudvikling, governance, digitalisering, grøn omstilling/ESG samt transformation og kommunikation.
Desuden bruges hun også som moderator, facilitator og koordinator af seminarer og konferencer.
Hvis du gerne vil kontakte Annabeth Aagaard omkring din næste strategiproces eller bestyrelse el. lign, så kontakt hende gerne direkte via mailen: info@knowledgehouse.dk
Om Annabeth Aagaard
Annabeth Aagaard har en PhD i Pharmaceutical & Biotech Front End Innovation i samarbejde med Aalborg University, Stanford University og H. Lundbeck A/S, og har en cand.merc. i Business Administration. Hun har arbejdet i 20 år med ledelse, strategi og forretningsudvikling, kommunikation, innovation og transformation som leder, bestyrelsesmedlem, forsker og rådgiver - og altid med et fokus på bæredygtighed og digitalisering og på tværs af private som offentlige virksomheder.
Annabeth er Professor på Aarhus Universitet, Center for Små og Mellemstore Virksomheder, og var i syv år grundlægger og direktør af Interdisciplinært Center for Digital Forretningsudvikling (DBD) på Aarhus University. Hun er aktiv industriel forsker indenfor digital og bæredygtig forretningsudvikling, governance, transformation og innovation og har skrevet over 19 bøger og 200+ videnskabelige artikler og conference papers i internationalt anerkendte, peer-reviewed journals samt klummer samt artikler for danske erhvervsmagasiner og aviser, herunder Jyllandsposten, som erhvervskommentator med klummer indenfor ESG/bæredygtighed, digitalisering, ledelse og innovation.
Derudover har Annabeth Aagaard skrevet, edited og udgivet følgende bøger:
“Business Model Innovation – game changers and future venues”, Palgrave MacMillan, 2024.
“The changing world of mobile communication – from 5G to 6G”, Palgrave MacMillan, 2024.
“Business Models for Sustainability Transitions”, Palgrave MacMillan (2022)
“Digital Business Models – Driving Transformation and Innovation”, Palgrave MacMillan (2020)
“Sustainable Business Models – Innovation, Implementation and Success”, Palgrave MacMillan (2019)
“Sustainable Business - Integrating CSR in Business & Functions", River Publishers (2016)
"CSR med succes - fra teori til practice", Gyldendal Business (2012)
"Idea and Innovation Management", Gyldendal Akademisk (2011)
"Innovation and Entrepreneurship", Hans Reitzel (2011)
"Dansk ledelse i særklasse", Ankerhus (2010)
"Idéudvikling", Børsens Forlag (2008)
"Skab resultater - gennem læring, viden og kompetencer", JP Business Publishing (2005)
"Viden i bevægelse - på vej mod den vidende virksomhed, Børsens Forlag (2003).
Sidst men ikke mindst er hun co-author på bogkapitler i diverse akademiske udgivelser og ledelseshåndbøger indenfor forretningsmodeller, bæredygtighed, digitalisering, innovationsledelse, videnledelse, offentlige ledelse, forandringsledelse og HRM.
Du kan også møde Annabeth på de sociale medier:
LinkedIn group – CSR, sustainable innovation and social entrepreneurship (CSISE)
LinkedIn group – Digitalization and digital business models (DDBM)
Vores værdier
Alle aktiviteter, samarbejder og driften af KnowledgeHouse er baseret på vores fire kerneværdier, som kendetegner, hvordan vi rådgiver, underviser, forsker, samarbejder, engagerer og udvikler igennem vores opgaver og som organisation.
Disse værdier fungerer som vores daglige retningslinjer for vores dialoger, samarbejder og interaktioner med mennesker og organisationer.
1. Kvalitet
Vi søger og anvender den nyeste forskning og viden, de mest kompetente partnere og den mest effektive kombination af metoder og tilgange for at sikre det højeste niveau af kvalitet af vores opgaveløsninger.
Værdi i praksis: Vi evaluerer alle vores opgaveløsninger og resultater sammen med vores kunder for at sikre den højeste kvalitet og for at vi løbende kan lære og udvikle os som organisation.
2. Kunden i centrum
Vi sætter kunden først ved at tage udgangspunkt i, hvor kundens organisation er nu, og hvor den gerne vil hen.
Værdi i praksis: Vi kortlægger virksomhedens modenhedsniveau og identificerer udviklingsområder og behov sammen med kunden for at skræddersy en prioriteret model af løsninger, der imødekommer kundens strategi, krav og forventninger, samtidig med at vi sikrer optimal integration af løsningerne på tværs af hele organisationen.
3. Innovative løsninger
Vi udvikler nye, skræddersyede og innovative løsninger til vores kunde gennem optimal integration af den nyeste forskning, analyser, empiri, partnere og metodetilgange.
Værdi i praksis: Vi udforsker kontinuerligt internationale trends, best practices og nyeste teknologier i udvikling af innovative processer og opgaveløsninger.
4. Bæredygtighed
Vi arbejder altid ud fra de gældende bæredygtige lovgivninger og nye forordninger, retningslinjer og taksonomier for derigennem at understøtte den bedste og mest bæredygtige opgaveløsning på kort og lang sigt.
Værdi i praksis: Vi forsker og underviser i bæredygtighed på Aarhus Universitets bestyrelsesuddannelser, og skal derfor altid være foran på viden om bæredygtige krav og praksis.